Fredag aften. Bordet er dækket, vinflasken er åben, og alle griner. Lørdag eftermiddag. Brunch med venner, bobler til maden, selvfølgelig. Søndag. En øl til fodboldkampen, måske to. Mandag morgen. Lidt hovedpine, men det er okay – alle andre havde det på samme måde.
Det er et billede, der er så normalt i Danmark, at det knapt nok registreres som noget bemærkelsesværdigt. Og det er præcis derfor, det er værd at tale om.
Danmark drikker, og det er helt normalt
Danmark er et af de lande i Europa med det højeste alkoholforbrug per indbygger. Vi har en dybt forankret drikkekultuur, der strækker sig fra fredagsbaren efter arbejde til konfirmationer, fødselsdage og sommerfester. Alkohol er ikke bare en drik her. Det er en social valuta. Det smører samtalen, markerer fejringen og signalerer, at man er med.
Det betyder også, at det er enormt svært at vurdere sit eget forbrug. Når alle omkring dig drikker det samme, forsvinder referencerammen. Hvad er normalt? Hvad er for meget? Og hvem bestemmer egentlig det?
Problemet med at sammenligne sig med flokken
Mennesker er sociale væsener, og vi bruger hinanden som målestok for næsten alt, herunder alkohol. Hvis din omgangskreds drikker tre gange om ugen, føles to gange om ugen moderat. Hvis alle på din arbejdsplads tager et glas vin til frokosten ved firmafester, virker det mærkeligt at sige nej.
Men sundhedsmyndighedernes anbefalinger tager ikke udgangspunkt i, hvad din vennekreds gør. De tager udgangspunkt i, hvad forskningen siger om kroppens evne til at håndtere alkohol over tid. Og der er et betydeligt gap mellem, hvad der er socialt normalt i Danmark, og hvad der sundhedsmæssigt betragtes som lavrisikoforbrug.
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør man ikke drikke mere end 10 genstande om ugen som kvinde og 15 som mand. En standard flaske vin er cirka 6 genstande. Det vil sige, at to flasker vin om ugen, fordelt på weekenden, hyggeligt, socialt, helt normalt, allerede er tæt på eller over grænsen for kvinder.
Når vanen er usynlig for dig selv
Det mest interessante ved socialt betinget alkoholforbrug er, at det sjældent føles som et problem indefra. Der er ingen dramatiske episoder. Ingen dage tabt på sofaen. Ingen åbenlyse konsekvenser. Bare en rytme, der er vokset frem gradvist, og som nu er så indlejret i hverdagen, at den er næsten usynlig.
Det er præcis den type forbrug, mange aldrig får taget stilling til, fordi der ikke er noget åbenlyst at tage stilling til. Og det er også derfor, at et lavtærskeltilbud som kontakt misbrugsbehandling
ikke kun er for dem med et åbenlyst problem. Det er for alle der har en nagende fornemmelse af, at noget måske ikke er helt som det burde være.
Hvad er tegnet på, at det er blevet en vane frem for et valg?
Der er forskel på at vælge et glas vin til maden fordi man har lyst, og på at åbne flasken fordi det bare er det, man gør. Forskellen er ikke altid nem at mærke, men den er vigtig. Nogle spørgsmål der kan hjælpe: Drikker du uden at have planlagt det? Drikker du alene, ikke kun socialt? Føler du uro eller irritation, hvis en aften går uden alkohol? Bruger du alkohol til at slappe af eller sove?
Ingen af disse spørgsmål er en diagnose. Men de er en invitation til at stoppe op og overveje, om det stadig er et bevidst valg.
Det kræver ikke, at du er i krise
At tage misbrugscenter kontakt handler ikke om at erklære sig selv som alkoholiker. Det kan være så simpelt som en samtale, hvor man får et udefrakommende perspektiv på sit forbrug uden drama, uden fordømmelse og uden at det behøver føre til noget bestemt.
For mange er det netop den samtale, der giver klarhed. Ikke fordi rådgiveren fortæller dem, hvad de skal gøre, men fordi det at sætte ord på tingene højt for første gang gør det muligt at se dem tydeligere. Og søger man alkoholbehandling kontakt, møder man mennesker der er vant til at tale med folk, der ikke er sikre på, om de overhovedet har et problem.
Det er faktisk et rigtig godt udgangspunkt for en samtale.
