For mange pårørende starter bekymringen som en stille fornemmelse af, at noget har ændret sig. Måske fylder alkohol eller stoffer mere, end det gjorde før, eller måske er stemningen i hjemmet blevet anderledes. Samtidig kan det være svært at afgøre, hvornår et forbrug går fra at være en vane til at blive et egentligt problem.
Der findes sjældent et klart tidspunkt, hvor man kan sige, at grænsen er overskredet. Misbrug udvikler sig ofte gradvist, og netop derfor kan det være svært for de nærmeste at vide, hvornår bekymringen er berettiget, og hvornår man blot overreagerer.
Når forbruget begynder at påvirke hverdagen
Et af de tydeligste tegn på, at alkohol eller stoffer er mere end bare et forbrug, er, når det begynder at påvirke hverdagen. Det kan være små ændringer, som over tid bliver mere markante. Aftaler bliver aflyst, ansvar bliver skubbet til side, og konflikter opstår oftere end tidligere.
For mange pårørende viser det sig også i form af følelsesmæssig afstand. Samtaler bliver kortere eller mere overfladiske, og det kan føles, som om relationen langsomt mister sin nærhed. Når forbruget begynder at styre prioriteringer og stemningen i hjemmet, er det ofte et tegn på, at der er tale om mere end et midlertidigt overforbrug.
Når forklaringer og undskyldninger bliver en del af mønsteret
I mange relationer med begyndende misbrug opstår der et mønster af forklaringer. Forbruget bliver forklaret med stress, behov for at koble af eller ønsket om at være social. Forklaringerne kan i sig selv virke rimelige, men når de gentager sig, og når forbruget altid forsvares, kan det være værd at stoppe op.
Mange pårørende oplever også, at de begynder at tvivle på deres egen dømmekraft. Man spørger sig selv, om man er for kritisk, eller om problemet i virkeligheden er mindre, end det føles. Denne tvivl er almindelig, især når den anden part nedtoner situationen eller reagerer med irritation, når emnet bringes op.
Når adfærd og relation ændrer sig
Misbrug handler sjældent kun om mængden af alkohol eller stoffer. Lige så vigtigt er de ændringer, der sker i adfærd og relation. Det kan være øget irritabilitet, perioder med lukkethed eller en oplevelse af, at den anden er mentalt fraværende.
Nogle pårørende beskriver, at de begynder at tilpasse sig situationen for at undgå konflikter. Man tager mere ansvar, holder igen med kritik eller forsøger at skabe ro omkring forbruget. Over tid kan dette føre til, at egne grænser bliver udviskede, og at relationen bliver præget af ubalance.
Når bekymringen ikke forsvinder igen
Et vigtigt pejlemærke for pårørende er, om bekymringen slipper igen. Mange kan acceptere perioder med øget forbrug, hvis de efterfølges af stabilitet og balance. Men når bekymringen bliver ved med at vende tilbage, er det ofte et tegn på, at noget grundlæggende er galt.
Det gælder især, hvis aftaler om at skrue ned gentagne gange bliver brudt, eller hvis forbruget fortsætter med at skabe utryghed i hverdagen. For mange pårørende er det netop gentagelsen, der gør det svært at ignorere problemet og giver en følelse af magtesløshed.
At tage bekymringen alvorligt og kende mulighederne
Der findes ingen enkel regel, der afgør, hvornår et forbrug er blevet til misbrug. Men hvis alkohol eller stoffer igen og igen påvirker relationen, hverdagen og følelsen af tryghed, er det værd at tage bekymringen alvorligt.
For nogle kan det være en hjælp at orientere sig i, hvilke muligheder der findes, hvis der bliver behov for professionel støtte. Her kan kendskab til Tjeles centre i Danmark
give et overblik over, hvor der findes hjælp tæt på, uden at man behøver tage stilling her og nu.
For andre kan det være betryggende blot at vide, at der findes en samlet oversigt over behandlingssteder, hvis situationen udvikler sig, eller hvis man på et tidspunkt får brug for rådgivning. At kende mulighederne kan gøre en svær situation mere overskuelig og mindske følelsen af at stå alene.
